Musikteori-snydeark
Det væsentligste i musikteori på én side: toner, intervaller, akkord- og skalaformler, toneartssignaturer og det diatoniske akkordmønster for hver toneart.
De 12 toner
Vestlig musik bruger 12 toner per oktav, en halvtone fra hinanden. Sorttangent-toner har to navne (enharmoniske ækvivalenter) – hvilket der bruges, afhænger af tonearten.
- C
- Cis / Des
- D
- Dis / Es
- E
- F
- Fis / Ges
- G
- Gis / As
- A
- Ais / B
- H
Intervaller
| Halvtoner | Symbol | Interval | Omvending |
|---|---|---|---|
| 0 | P1 | Perfect Unison | P8 |
| 1 | m2 | Minor Second | M7 |
| 2 | M2 | Major Second | m7 |
| 3 | m3 | Minor Third | M6 |
| 4 | M3 | Major Third | m6 |
| 5 | P4 | Perfect Fourth | P5 |
| 6 | TT | Tritone | TT |
| 7 | P5 | Perfect Fifth | P4 |
| 8 | m6 | Minor Sixth | M3 |
| 9 | M6 | Major Sixth | m3 |
| 10 | m7 | Minor Seventh | M2 |
| 11 | M7 | Major Seventh | m2 |
| 12 | P8 | Perfect Octave | P1 |
Gængse akkordformler (fra C)
| Symbol | Noder (fra C) | Halvtoner |
|---|---|---|
| C | C, E, G | 0–4–7 |
| Cm | C, Es, G | 0–3–7 |
| C+ | C, E, Gis | 0–4–8 |
| C° | C, Es, Ges | 0–3–6 |
| Csus2 | C, D, G | 0–2–7 |
| Csus4 | C, F, G | 0–5–7 |
| C5 | C, G | 0–7 |
| C6 | C, E, G, A | 0–4–7–9 |
| C6m | C, Es, G, A | 0–3–7–9 |
| C7 | C, E, G, B | 0–4–7–10 |
| CM7 | C, E, G, H | 0–4–7–11 |
| Cm7 | C, Es, G, B | 0–3–7–10 |
| Co7 | C, Es, Ges, H♭♭ | 0–3–6–9 |
| CM9 | C, E, G, H, D | 0–4–7–11–14 |
| Cm9 | C, Es, G, B, D | 0–3–7–10–14 |
Skalaformler
| Skala | Trin | Eksempel fra C |
|---|---|---|
| Major (Ionian) | W–W–H–W–W–W–H | C, D, E, F, G, A, H |
| Natural Minor (Aeolian) | W–H–W–W–H–W–W | C, D, Es, F, G, As, B |
| Harmonic Minor | W–H–W–W–H–W+H–H | C, D, Es, F, G, As, H |
| Melodic Minor | W–H–W–W–W–W–H | C, D, Es, F, G, A, H |
| Dorian | W–H–W–W–W–H–W | C, D, Es, F, G, A, B |
| Phrygian | H–W–W–W–H–W–W | C, Des, Es, F, G, As, B |
| Lydian | W–W–W–H–W–W–H | C, D, E, Fis, G, A, H |
| Mixolydian | W–W–H–W–W–H–W | C, D, E, F, G, A, B |
| Locrian | H–W–W–H–W–W–W | C, Des, Es, F, Ges, As, B |
| Major Pentatonic | W–W–W+H–W–W+H | C, D, E, G, A |
| Minor Pentatonic | W+H–W–W–W+H–W | C, Dis, F, G, Ais |
| Blues | W+H–W–H–H–W+H–W | C, Dis, F, Fis, G, Ais |
Toneartssignaturer
| Signatur | Durtoneart | Moltoneart |
|---|---|---|
| — | C Dur | A Mol |
| 1♯ | G Dur | E Mol |
| 2♯ | D Dur | H Mol |
| 3♯ | A Dur | Fis Mol |
| 4♯ | E Dur | Cis Mol |
| 5♯ | H Dur | Gis Mol |
| 6♯ | Fis Dur | Dis Mol |
| 7♯ | Cis Dur | Ais Mol |
| 1♭ | F Dur | D Mol |
| 2♭ | B Dur | G Mol |
| 3♭ | Es Dur | C Mol |
| 4♭ | As Dur | F Mol |
| 5♭ | Des Dur | B Mol |
| 6♭ | Ges Dur | Es Mol |
| 7♭ | Ces Dur | As Mol |
Krydsernes rækkefølge: F♯ C♯ G♯ D♯ A♯ E♯ B♯. B'ernes rækkefølge: B♭ E♭ A♭ D♭ G♭ C♭ F♭. Den parallelle mol ligger altid tre halvtoner under sin durtoneart.
Diatoniske akkorder i enhver toneart
| Trin | I | ii | iii | IV | V | vi | vii° |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Durtonearter | maj | min | min | maj | maj | min | dim |
| Trin | i | ii° | III | iv | v | VI | VII |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Moltonearter | min | dim | maj | min | min | maj | maj |
Ofte stillede spørgsmål
Hvad bør jeg lære først i musikteori?
Begynd med de 12 toner og intervaller, derefter durskalaen og dens toneartssignaturer, og så treklange og det diatoniske akkordmønster. Alt andet – modi, septimakkorder, forløb – bygger på de fire byggeklodser.
Hvordan finder jeg akkorderne i en toneart?
Byg en treklang på hvert af de syv skalatrin ved kun at bruge skalaens toner. I enhver durtoneart følger kvaliteterne det samme mønster: dur, mol, mol, dur, dur, mol, formindsket.
Hvad er den hurtigste måde at bestemme en toneartssignatur på?
For krydser ligger tonearten en halvtone over det sidste kryds; for b'er navngives tonearten efter det næstsidste b. Den parallelle mol ligger tre halvtoner under durtonearten.
