Intervalstrukturen i de mest brugte skalaer: hel-/halvtrinsmønstre, halvtoneafstande og eksempelnoder med udgangspunkt i C.
| Skala | Trin | Halvtoner | Eksempel fra C |
|---|---|---|---|
| Major (Ionian) | W–W–H–W–W–W–H | 0–2–4–5–7–9–11 | C, D, E, F, G, A, H |
| Natural Minor (Aeolian) | W–H–W–W–H–W–W | 0–2–3–5–7–8–10 | C, D, Es, F, G, As, B |
| Harmonic Minor | W–H–W–W–H–W+H–H | 0–2–3–5–7–8–11 | C, D, Es, F, G, As, H |
| Melodic Minor | W–H–W–W–W–W–H | 0–2–3–5–7–9–11 | C, D, Es, F, G, A, H |
| Dorian | W–H–W–W–W–H–W | 0–2–3–5–7–9–10 | C, D, Es, F, G, A, B |
| Phrygian | H–W–W–W–H–W–W | 0–1–3–5–7–8–10 | C, Des, Es, F, G, As, B |
| Lydian | W–W–W–H–W–W–H | 0–2–4–6–7–9–11 | C, D, E, Fis, G, A, H |
| Mixolydian | W–W–H–W–W–H–W | 0–2–4–5–7–9–10 | C, D, E, F, G, A, B |
| Locrian | H–W–W–H–W–W–W | 0–1–3–5–6–8–10 | C, Des, Es, F, Ges, As, B |
| Major Pentatonic | W–W–W+H–W–W+H | 0–2–4–7–9 | C, D, E, G, A |
| Minor Pentatonic | W+H–W–W–W+H–W | 0–3–5–7–10 | C, Dis, F, G, Ais |
| Blues | W+H–W–H–H–W+H–W | 0–3–5–6–7–10 | C, Dis, F, Fis, G, Ais |
W står for et helt trin (2 halvtoner) og H for et halvt trin (1 halvtone). Durskalaen er W–W–H–W–W–W–H. Begynd på en hvilken som helst tone og anvend mønsteret for at bygge skalaen i den toneart.
De syv modi er rotationer af durskalaen: dorisk begynder på dens 2. trin, mixolydisk på 5. trin, og så videre. Pentatone skalaer bruger fem af de syv toner, og bluesskalaen tilføjer en kromatisk 'blå tone' til den pentatone mol.
W–W–H–W–W–W–H: hel, hel, halv, hel, hel, hel, halv. I halvtoner fra grundtonen: 0, 2, 4, 5, 7, 9, 11.
Modi er skalaer, der dannes ved at begynde durskalaen fra hvert af dens syv trin. Ionisk er durskalaen selv, æolisk er den naturlige mol, og dorisk, frygisk, lydisk, mixolydisk og lokrisk har hver deres karakteristiske farve.
Bluesskalaen er en pentaton molskala plus en 'blå tone' – den sænkede kvint (0–3–5–6–7–10). Den ekstra kromatiske tone giver blues- og rocksoloer deres karakteristiske klang.