Formindskede akkorder
En formindsket treklang stabler to små tertser: grundtone, lille terts, formindsket kvint (Cdim: C–E♭–G♭). At krympe kvinten gør akkorden spændt og ustabil — den vil videre. Alene afslutter den sjældent en frase; dens job er at forbinde.
Læg endnu en lille terts til, og du får den helt formindskede septim (Cdim7: C–E♭–G♭–B♭♭). Fordi den deler oktaven i fire lige store trin, er hver omvending af en dim7 en ny dim7 — der findes egentlig kun tre forskellige. Den halvformindskede akkord (m7♭5) blødgør det øverste interval og fungerer som ii-akkord i mol-tonearter.
Det mest brugbare mønster at stjæle: en formindsket septim en halvtone mellem to diatoniske akkorder. C → C♯dim7 → Dm7 fører bassen kromatisk opad og optræder i tusindvis af jazz- og ragtime-melodier. Gospelklaver hviler konstant på det samme træk.
