En septimakkord er en treklang plus endnu en terts ovenpå — fire toner i stedet for tre. Det er den fjerde tone, der forvandler almindelig harmonik til blues, jazz og gospel. Dominantseptimen (C7: C–E–G–B♭) er den mest udbredte; dens indbyggede spænding trækker kraftigt mod akkorden en kvint nedenunder.
Familien dækker fem hovedtyper: dominantseptim (dur-treklang + lille septim), stor septim (dur-treklang + stor septim, blød og hvilende), lille septim (mol-treklang + lille septim), den halvformindskede m7♭5 og den helt formindskede dim7, der stabler små tertser hele vejen op.
Hør forskellen ved at spille C7 → F og så Cmaj7 alene. Den første kræver opløsning; den anden er tilfreds med at blive stående. Blues bruger dominantseptimer på hver eneste akkord; jazzstandarder cirkulerer konstant m7 → 7 → maj7 (ii–V–I).