Mol-klaverakkorder
En mol-akkord vender dur-opskriften om: grundtone, lille terts (tre halvtoner), ren kvint. C-mol er C–E♭–G. At sænke tertsen med en enkelt halvtone er alt, hvad der skal til for at gøre lys til melankoli — intervalstrukturen 3+4 i stedet for 4+3.
Mol-familien spejler dur-familien: m6 og m6/9 tilføjer sødme, m7 er arbejdshesten i soul og jazz, og m9 og m11 stabler roligere udvidelser ovenpå. Mol-dur-septimakkorden (mMaj7) — en mol-treklang med en stor septim — er den spændte, film noir-agtige outsider, der er værd at kende.
I en dur-toneart bliver akkorderne på 2., 3. og 6. trin mol (Dm, Em og Am i C-dur), og i en mol-toneart er selve tonikaen mol. En kæmpe del af popprogressioner — Am–F–C–G og deslige — hviler på præcis disse akkorder.
