Ais Lydisk dominant-skala
Ais Lydisk dominant-skalaen indeholder 7 toner: Ais, His, C♯♯, D♯♯, Eis, F♯♯, Gis.
Ais Lydisk dominant-skalaen på klaveret
Vigtige fakta
- Skalatype
- Lydisk dominant
- Antal toner
- 7
- Formel
- W–W–W–H–W–H–W
- Moderskala
- F Melodisk mol (trin 4)
Hvad er Lydisk dominant-skalaen?
Lydisk dominant er melodisk mols fjerde modus – en durskala med hævet kvart og sænket septim. Den er standardvalget over en uopløst dominantseptimakkord med forstørret undecim og kaldes også den akustiske skala eller overtoneskalaen.
Ais Lydisk dominant bruger de samme toner som F Melodisk mol, men begynder på trin 4 i stedet for det første. Tonerne er fælles; grundtonen – og dermed klangen – er det ikke.
Ais Lydisk dominant er en skala, ikke en toneart. Den har ingen egen toneartssignatur – musik, der bruger den, noteres normalt med moderskalaens toneartssignatur, og eventuelle ekstra fortegn sættes, hvor de optræder.
Skalatrin i Ais Lydisk dominant
| Trin | Node | Interval | Halvtoner |
|---|---|---|---|
| 1 | Ais | P1 | 0 |
| 2 | His | M2 | 2 |
| 3 | C♯♯ | M3 | 4 |
| 4 | D♯♯ | TT | 6 |
| 5 | Eis | P5 | 7 |
| 6 | F♯♯ | M6 | 9 |
| 7 | Gis | m7 | 10 |
Akkorder i Ais Lydisk dominant
Dette er de treklange, der bygges på hvert trin i Ais Lydisk dominant, udelukkende med toner fra skalaen.
Andre skalaer på Ais
Alle skalatyper, der begynder på Ais, til sammenligning.
Lydisk dominant i alle tonearter
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke toner er der i Ais Lydisk dominant-skalaen?
Ais Lydisk dominant-skalaen har 7 toner: Ais, His, C♯♯, D♯♯, Eis, F♯♯, Gis.
Hvad er formlen for Ais Lydisk dominant-skalaen?
Ais Lydisk dominant-skalaen følger trinmønsteret W–W–W–H–W–H–W, hvor H er et halvt trin og W er et helt trin.
Hvilken skala er Ais Lydisk dominant afledt af?
Ais Lydisk dominant er den modus af F Melodisk mol, der begynder på dens 4. trin. Begge skalaer bruger de samme toner, men opløses til hver sin grundtone.
Hvilke akkorder er der i Ais Lydisk dominant-skalaen?
Treklangene i Ais Lydisk dominant-skalaen er Ais, His, C♯♯dim, D♯♯dim, Eism, F♯♯m, Gisaug.
