Dis Lydisk dominant-skala
Dis Lydisk dominant-skalaen indeholder 7 toner: Dis, Eis, F♯♯, G♯♯, Ais, His, Cis.
Dis Lydisk dominant-skalaen på klaveret
Vigtige fakta
- Skalatype
- Lydisk dominant
- Antal toner
- 7
- Formel
- W–W–W–H–W–H–W
- Moderskala
- Ais Melodisk mol (trin 4)
Hvad er Lydisk dominant-skalaen?
Lydisk dominant er melodisk mols fjerde modus – en durskala med hævet kvart og sænket septim. Den er standardvalget over en uopløst dominantseptimakkord med forstørret undecim og kaldes også den akustiske skala eller overtoneskalaen.
Dis Lydisk dominant bruger de samme toner som Ais Melodisk mol, men begynder på trin 4 i stedet for det første. Tonerne er fælles; grundtonen – og dermed klangen – er det ikke.
Dis Lydisk dominant er en skala, ikke en toneart. Den har ingen egen toneartssignatur – musik, der bruger den, noteres normalt med moderskalaens toneartssignatur, og eventuelle ekstra fortegn sættes, hvor de optræder.
Skalatrin i Dis Lydisk dominant
| Trin | Node | Interval | Halvtoner |
|---|---|---|---|
| 1 | Dis | P1 | 0 |
| 2 | Eis | M2 | 2 |
| 3 | F♯♯ | M3 | 4 |
| 4 | G♯♯ | TT | 6 |
| 5 | Ais | P5 | 7 |
| 6 | His | M6 | 9 |
| 7 | Cis | m7 | 10 |
Akkorder i Dis Lydisk dominant
Dette er de treklange, der bygges på hvert trin i Dis Lydisk dominant, udelukkende med toner fra skalaen.
Andre skalaer på Dis
Alle skalatyper, der begynder på Dis, til sammenligning.
Lydisk dominant i alle tonearter
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke toner er der i Dis Lydisk dominant-skalaen?
Dis Lydisk dominant-skalaen har 7 toner: Dis, Eis, F♯♯, G♯♯, Ais, His, Cis.
Hvad er formlen for Dis Lydisk dominant-skalaen?
Dis Lydisk dominant-skalaen følger trinmønsteret W–W–W–H–W–H–W, hvor H er et halvt trin og W er et helt trin.
Hvilken skala er Dis Lydisk dominant afledt af?
Dis Lydisk dominant er den modus af Ais Melodisk mol, der begynder på dens 4. trin. Begge skalaer bruger de samme toner, men opløses til hver sin grundtone.
Hvilke akkorder er der i Dis Lydisk dominant-skalaen?
Treklangene i Dis Lydisk dominant-skalaen er Dis, Eis, F♯♯dim, G♯♯dim, Aism, Hism, Cisaug.
