E Lydisk dominant-skalaen indeholder 7 toner: E, Fis, Gis, Ais, H, Cis, D.
Lydisk dominant er melodisk mols fjerde modus – en durskala med hævet kvart og sænket septim. Den er standardvalget over en uopløst dominantseptimakkord med forstørret undecim og kaldes også den akustiske skala eller overtoneskalaen.
E Lydisk dominant bruger de samme toner som H Melodisk mol, men begynder på trin 4 i stedet for det første. Tonerne er fælles; grundtonen – og dermed klangen – er det ikke.
E Lydisk dominant er en skala, ikke en toneart. Den har ingen egen toneartssignatur – musik, der bruger den, noteres normalt med moderskalaens toneartssignatur, og eventuelle ekstra fortegn sættes, hvor de optræder.
| Trin | Node | Interval | Halvtoner |
|---|---|---|---|
| 1 | E | P1 | 0 |
| 2 | Fis | M2 | 2 |
| 3 | Gis | M3 | 4 |
| 4 | Ais | TT | 6 |
| 5 | H | P5 | 7 |
| 6 | Cis | M6 | 9 |
| 7 | D | m7 | 10 |
Dette er de treklange, der bygges på hvert trin i E Lydisk dominant, udelukkende med toner fra skalaen.
Alle skalatyper, der begynder på E, til sammenligning.
E Lydisk dominant-skalaen har 7 toner: E, Fis, Gis, Ais, H, Cis, D.
E Lydisk dominant-skalaen følger trinmønsteret W–W–W–H–W–H–W, hvor H er et halvt trin og W er et helt trin.
E Lydisk dominant er den modus af H Melodisk mol, der begynder på dens 4. trin. Begge skalaer bruger de samme toner, men opløses til hver sin grundtone.
Treklangene i E Lydisk dominant-skalaen er E, Fis, Gisdim, Aisdim, Hm, Cism, Daug.